Konkurrencer
Egnet for:
Mellemstore til store organisationer.
Hvordan kan det bruges?
Sideløbende med din kampagne kunne der køres en konkurrence om arbejdsmiljørelaterede emner. Det kunne f.eks. være en foto- eller videokonkurrence eller en konkurrence om den bedste arbejdsmiljøgadget.
Fordele:
Konkurrencen kan være et glimrende værktøj til at støtte din kampagne og styrke dine nøglebudskaber.
Gennem konkurrencen kan du skabe interesse for arbejdsmiljørelaterede emner blandt offentligheden.
Også unge kunne være interesseret i emnet. Ved EU-OSHA's egen fotokonkurrence i 2011 indsendte knap 1 000 personer deres fotografier til bedømmelse.
Ulemper
- Denne type konkurrence kræver et internt engagement fra organisationens side:
- Inddragelse af et bredt publikum
- Udarbejdelse af udvælgelsesproceduren osv.
- Det kan også være omkostningskrævende, hvis du overvejer at tilbyde en økonomisk belønning.
Hvem kommer til at deltage?
- Tænk på målgruppen:
- Vil du inddrage offentligheden?
- Eller specifikke grupper (f.eks. kun arbejdstagere, kun unge)
Offentliggørelse af konkurrencen
- Tænk på, hvordan du når ud til de potentielle deltagere: Overvej at bruge sociale medier, hvis konkurrencen er åben for offentligheden.
- Opret en konkurrencehjemmeside.
Kriterier for at vinde
- Tænk på, præcist hvilke kriterier deltagere skal opfylde for at kunne vinde konkurrencen.
- Vælg den jury, der skal vurdere, om deltagerne opfylder disse kriterier:
- Forsøg at inddrage en velkendt person til at repræsentere juryen, f.eks. en velrenommeret professionel fotograf i tilfælde af en fotokonkurrence.
Regler og udvælgelsesprocedure
- Udarbejd en udvælgelsesprocedure. Hvis du vælger at afsætte en særlig del af din hjemmeside til konkurrencen, kan du uploade en tilmeldingsformular der.
- Sørg for, at reglerne er klare og præcise, og at alle tilmeldingsformularer er forståelige.
- Hvis du forventer et stort antal deltagere, kan du overveje at opdele udvælgelsesproceduren i to faser:
- Forhåndsudvælgelse
- Endelig udvælgelse.
Tidsplan
- Hvad angår tidsplanen bør du organisere konkurrencen sideløbende med kampagnen.
- Den sidste del af konkurrencen kan være forbundet med kampagnens afsluttende arrangement.
PR
- Involver medierne. Giv dem billederne (hvis det er en fotokonkurrence) eller andre visuelle materialer.
- Arranger interviews med deltagere eller juryen.