Ordliste | Om emnet | Healthy Workplaces LIGHTEN THE LOAD 2020-22

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZfs

Akut muskel- og skeletbesvær: Pludseligt opståede gener af kort varighed som følge af eksponering for muskel- og knoglelidelser. En akut sundhedsmæssig virkning kan også beskrives som havende indvirkning på kort sigt
Arbejdsevne: Afspejler balancen mellem arbejdskrav og individuelle (personlige) ressourcer, f.eks. med hensyn til arbejdets art, arbejdsbelastningen, arbejdets tilrettelæggelse, sundhed, færdigheder, værdier, holdninger og motivation.
Arbejdspladsvurdering: Arbejdspladsvurdering er den proces, hvor man vurderer arbejdstageres sundheds- og sikkerhedsrisici, der opstår som følge af farer på arbejdspladsen. Det er en systematisk undersøgelse af alle aspekter af arbejdet, hvor der tages højde for:hvad der kan forårsage skader;om farerne kan elimineres, og hvis ikke;hvilke forebyggende foranstaltninger eller beskyttelsesforanstaltninger der er eller bør være på plads for at inddæmme disse risici.
Arbejdspladsvurdering med hensyntagen til køn: At inddrage kønsrelaterede spørgsmål i risikovurderinger på arbejdspladsen
Arbejdspladsvurdering med hensyntagen til mangfoldighed: At tage hensyn til arbejdsstyrkens mangfoldighed ved vurderingen og håndteringen af erhvervsbetingede risici.
Arbejdsrelaterede (muskel- og skelet)besvær i hofter/ben/fødder: Lidelser, der påvirker underekstremiteterne, hovedsagelig hofte, knæ og fødder. De forårsages eller forværres primært af arbejde og de nærmeste arbejdsomgivelser
Arbejdsrelaterede (muskel- og skelet)besvær i skuldre/arme/hænder: Lidelser, der påvirker hals, skuldre, arme, hænder, håndled og fingre, og som giver smerte, ubehag, følelsesløshed og prikken. De forårsages eller forværres primært af arbejde og de nærmeste arbejdsomgivelser
Arbejdsrelaterede muskel- og skeletbesvær: Arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser er svækkelser i kroppens indre opbygning, f.eks. i muskler, led, sener, ledbånd, nerver, knogler og de lokale blodkredsløb. De forårsages eller forværres primært af arbejde og de nærmeste arbejdsomgivelser
Arbejdsrelateret lænderygbesvær: Arbejdsrelaterede muskel- og knoglelidelser i lænden omfatter problemer med rygsøjlens disci og muskel- og blødvævsskader
Bodymapping: Bodymaps er billeder, der viser de(n) del(e) af en arbejdstagers krop, der skades, svækkes eller belastes af arbejdet.
Dynamisk kropsholdning: Dynamisk kropsholdning henviser til den orientering af kroppen, der finder sted, når kroppen og/eller lemmerne bevæger sig, f.eks. ved gang.
Dynamisk siddende aktivitet: betyder at bevæge sig eller skifte stilling mens man sidder ned
fare: potentielt skadelig fysisk begivenhed, fænomen eller menneskelig aktivitet, der kan forårsage tab af liv eller skade, skade på ejendom, sociale og økonomiske følgevirkninger eller miljøbelastning
Fravær: Uforudset ikke-tilstedeværelse i arbejdstiden (undertiden gentaget over en vis periode)
Fremmøde trods sygdom: Situation, hvor en arbejdstager møder op udfører sit arbejde under suboptimale betingelser, selv om vedkommende har en sygdom, der berettiger til fravær
Fysiske eller biomekaniske faktorer: Arbejdsstillinger og -bevægelser kan være skadelige, hvis de er gentagelsesprægede, langvarige eller anstrengende. Eksempler på fysiske risikofaktorer: tungt fysisk arbejde (kraftig anstrengelse), tunge løft, ubekvemme arbejdsstillinger, langvarige arbejdsopgaver, vedvarende siddende eller stående aktivitet, og arbejdsopgaver, der skal udføres gentagne gange eller med stor præcision
Genoptræning: En proces, der går ud på at genoprette patientens "optimale fysiske, sensoriske, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsniveau".
Individuelle faktorer: Alder, køn, højde, armslængde, fysiske evner, tidligere sygdomsforløb, manglende viden om arbejdsteknikker og sikkerhedsprocedurer kan også være risikofaktorer i forbindelse med muskel- og knoglelidelser, hvis risici ikke håndteres korrekt.
Kortlægning af risici: Et farekort viser, hvor der er sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer på arbejdspladsen. Disse problemer gør, at arbejdstagerne bliver syge, kommer til skade eller bliver stresspåvirkede.
Kronisk muskel- og skeletbesvær: Gener af mellemlang til lang varighed som følge af eksponering for muskel- og knoglelidelser. En kronisk sundhedsmæssig virkning kan også beskrives som havende indvirkning på lang sigt eller som en sygdom med lang latenstid
Kropsholdninger: Kropsholdningen er den måde, en person holder hovedet, kroppen og lemmerne på. En aktiv kropsholdning kræver en koordineret indsats af mange muskler og strukturer i kroppen. Aktive kropsholdninger kan være enten statiske eller dynamiske.
Organisatoriske faktorer: Måden, arbejdet tilrettelægges på, med hensyn til arbejdstider, pauser, arbejdstempo og skiftende arbejdsopgaver, har indflydelse på, hvor byrdefulde fysiske arbejdsopgaver er.
Psykosociale faktorer: En alt for stor arbejdsbyrde og høj arbejdsintensitet kan øge arbejdstagernes stressniveau, hvilket igen kan øge deres muskelspænding og smertefølsomhed. Derudover kan manglende kontrol over arbejdsopgaverne eller over den hastighed, hvormed opgaverne udføres, såvel som manglende støtte fra kolleger eller ledelse også øge risikoen for muskel- og knoglelidelser. Hvis arbejdstageren således føler sig for hårdt presset på arbejdspladsen, hindrer dette arbejdstageren i at tage passende forholdsregler eller anvende sikre arbejdsstillinger og -praksisser. Derved bliver psykosociale faktorer til risikofaktorer for muskel- og knoglelidelser.
Risici: En risiko er muligheden, stor eller lille, for at nogen kan komme til skade som følge af denne fare.
Risikofaktorer i forbindelse med muskel- og skeletbesvær: Forskellige grupper af faktorer kan bidrage til muskel- og knoglelidelser, herunder fysiske og biomekaniske faktorer, organisationsmæssige og psykosociale faktorer samt individuelle og personlige faktorer.
statická poloha: poloha, v níž se nacházíte po dlouhou dobu; příkladem je stání, sezení nebo klečení
Statisk muskelbelastning: Den indsats, der kræves af musklerne for at indtage en stilling uden at bevæge sig, f.eks. at holde en arm udstrakt eller at stå eller sidde i den samme stilling.
Stillesiddende arbejde: Et arbejde, hvor du sidder ned det meste af arbejdstiden eller kontinuerligt i lange perioder.
Tidlig indsats: At træffe foranstaltninger — såsom at yde professionel støtte, hurtig at foretage en henvisning og stille en diagnose og at tilpasse arbejdsmiljøet — så snart symptomerne viser sig. Dette mindsker risikoen for, at arbejdstageren kommer til at opleve langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet. En tidlig indsats kan reducere fraværet og føre til reelle besparelser i de nationale sundheds- og velfærdssystemer.
Tidlig tilbagetrækning/førtidspensionering: Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet/førtidspensionering af helbredsmæssige årsager er en situation, hvor en person forlader sit job før den normale pensionsalder på grund af sit helbred.
Tilbagevenden til arbejde: Tilbagevenden til arbejdet er en koordineret indsats, der sigter mod forbliven i arbejde og forebyggelse af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og som omfatter alle procedurer og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og fremme arbejdstagernes sundhed og arbejdsevne og lette reintegreringen på arbejdspladsen for alle med nedsat arbejdsevne som følge af skade eller sygdom