You are here

Glossary

Kemiske termer
Kemikalie

Almindeligt anvendt navn for grundstoffer, forbindelser heraf og blandinger af forbindelser og grundstoffer.

Kemisk agens

Dette begreb anvendes i den grundlæggende arbejdsmiljølovgivning:
»kemisk agens«: ethvert kemisk element eller forbindelse eller blandinger deraf, som det forekommer i naturlig tilstand eller frembringes, anvendes eller frigøres, herunder som affald, under en given arbejdsproces, uanset om frembringelsen er tilsigtet under arbejdsprocessen, og uanset om det markedsføres

Kemisk artikel

En genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion.

Typiske eksempler er dæk, møbler af plast, elektronisk udstyr, tekstiler baseret på kemiske fibre, kabler

Kemisk produkt

Et produkt bestående af et eller flere grundstoffer eller forbindelser heraf. Dets funktion er i stort omfang bestemt af dets kemiske sammensætning.
Typiske eksempler er lim, maling, blæk, desinfektionsmidler, biocider, blødgørere, silikone, fyrværkeri, smøreolier osv.

Forbindelse

En kemisk forbindelse bestående af to eller flere grundstoffer.

Skadeligt stof (se også "Farligt stof")

Klassificeringen af farlige stoffer er baseret på kategorier, der er defineret i CLP-direktivet. Disse kategorier omfatter fysiske farer (eksplosive, brændbare, ustabile osv.), sundhedsfarer (alle aspekter af kort- og langsigtet skade på helbredet) samt miljøfarer (havmiljø osv.).

Støv

Faste partikler af et stof eller en blanding suspenderet i en gas (normalt luft).

Røg

Begrebet røg refererer især til fine faste partikler som suspension i luft, der ofte opstår ved fordampning fra smeltede stoffer (f.eks. røg opstået ved svejsning eller smeltning af gummi).

Gas

Ved "gas" forstås et stof, som: 
i) ved 50 °C har et damptryk på over 300 kPa (absolut), eller 
ii) er fuldstændigt gasformigt ved 20 °C ved et standardtryk på 101,3 kPa.

Genererede luftforurenende stoffer — se: Genererede stoffer
Genererede stoffer — genererede luftforurenende stoffer

Stoffer og luftforurenende stoffer kan dannes ved arbejdsprocesser, f.eks. forbrændingsprocesser, hvor der frigives dampe, udstødning og røg, og ved formalings- og tilskæringsprocesser, hvor der frigives støv. Disse genererede stoffer og luftforurenende stoffer kan være farlige.

Farligt stof – se "Skadeligt stof"

Et stof, der opfylder de kriterier vedrørende fysiske farer, sundhedsfarer eller miljøfarer, der er fastlagt i del 2-5 i bilag I til CLP-forordningen, og er klassificeret ifølge de fareklasser, der er fastlagt i det nævnte bilag.

Klassificeringen af farlige stoffer er baseret på kategorier, der er defineret i CLP-forordningen. Disse kategorier omfatter fysiske farer (eksplosivt, brandfarligt, ustabilt osv.), sundhedsfarer (alle aspekter af kortsigtet og langsigtet sundhedsskade) og miljøfarer
(vandmiljøet mv.). 
Ofte anvendes "farlige stoffer" og "skadelige stoffer" som synonymer. Der er ingen klar sondring, og sprogpræferencer spiller en rolle.

Væske

Ved væske forstås et stof eller en blanding: 
(i) som ved 50 °C har et damptryk på højst 300 kPa (3 bar)
(ii) som ikke er fuldstændig gasformig ved 20 °C og et standardtryk på 101,3 kPa, og 
(iii) som har et smeltepunkt eller begyndelsessmeltepunkt på højst 20 °C ved et standardtryk på  101,3 kPa

Blanding

Ved "blanding" forstås en blanding eller opløsning bestående af to eller flere stoffer.

Procesgenereret

Procesgenererede forurenende stoffer kan opstå som udledninger fra enhver type processer, der fører til eksponering på arbejdspladser, f.eks. forbrændingsprocesser, processer, der fysisk eller kemisk nedbryder eller på anden måde ændrer udgangsmaterialet.

Fast stof

Ved fast stof forstås et stof eller en blanding, der ikke svarer til definitionen på væske eller gas (CLP-forordningen)

Fasthed er et stofs tilstand. Det er kendetegnet ved strukturel stivhed og modstandsdygtighed over for ændringer i form eller volumen.

Stof

Ved et "stof" forstås et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning; et grundstof eller en forbindelse af to eller flere kemiske grundstoffer.

Sundhed og sikkerhed
Kræftfremkaldende stof

Ved et "kræftfremkaldende stof" (carcinogen) forstås et stof eller en blanding af stoffer, som fremkalder kræft eller øger forekomsten af kræft.

Eksplosiv

Ved eksplosivt stof eller eksplosiv blanding forstås et fast eller flydende stof eller en blanding af stoffer, som i sig selv ved en kemisk reaktion kan frembringe en gas ved en sådan temperatur, et sådant tryk og med en sådan hastighed, at der forvoldes skade på omgivelserne.

Eksponering

Eksponering er udtryk for, at et stof er til stede i en arbejdstagers miljø, og at det kan indåndes eller optages ved kontakt med huden (også øjne eller ører) eller gennem indtagelse. 

Kontakt mellem kroppen og et kemisk, radiologisk eller fysisk aktivt stof. Eksponering bestemmes som den mængde af det aktive stof, der kommer i kontakt med kroppens organer (f.eks. hud, lunger, tarm), og som kan absorberes.

Brændbar

CLP differentierer mellem brændbare gasser, aerosolvæsker og faste stoffer og anvender forskellige kriterier. En forenklet definition er, at alle stoffer, der kan antændes og brænde eller understøtter tænding, klassificeres som brændbare.

Fare

En fare er hvad som helst, der kan forårsage skade. Farer kan påvirke mennesker, ejendom og processer, og de kan være skyld i ulykker og sygdom, produktionstab, beskadigelse af maskiner osv. 

Indtagelse

Indtagelse i kroppen af mad, lægemidler, væsker eller andre stoffer gennem munden. 

Indånding

Indånding af luft i luftvejene og lungerne

Hudirriterende stoffer

Ved "hudirritation" forstås fremkaldelse af reversibel skade på huden ved applikation af teststoffet i indtil 4 timer.

Mutagen

Ved "mutation" forstås en permanent ændring i mængden eller strukturen i det genetiske materiale i en celle. Begrebet mutation omfatter både arvelige genetiske ændringer, der kan komme til udtryk på det fænotypiske niveau, og de underliggende DNA-ændringer, når disse er kendt (herunder baseparændringer og kromosomtranslokationer).

Reproduktionstoksicitet

Reproduktionstoksicitet omfatter skadelige virkninger for voksnes seksuelle funktion og frugtbarhed hos begge køn samt udviklingstoksicitet hos afkommet.

Risiko

Erhvervsrisiko henviser til sandsynligheden for og sværhedsgraden af en skade eller sygdom, der opstår som følge af eksponering for en fare. 

Sensibiliserende stoffer

Ved "respiratorisk sensibiliserende stof" forstås et stof, der fremkalder overfølsomhed i luftvejene efter indånding af stoffet.

Ved "hudsensibiliserende stof" forstås et stof, der fremkalder en allergisk reaktion ved kontakt med huden.

Sensibiliserende stof

Ved "respiratorisk sensibiliserende stof" forstås et stof, der fremkalder overfølsomhed i luftvejene efter indånding af stoffet.

Ved "hudsensibiliserende stof" forstås et stof, der fremkalder en allergisk reaktion ved kontakt med huden.

Toksisk (akut)

Juridisk set er et kemisk stof eller en kemisk blanding akut toksisk, hvis disse CLP-kriterier er opfyldt:
Ved "akut toksicitet" forstås de skadelige virkninger, som indtræffer efter oral eller dermal indtagelse af en enkelt dosis af et stof eller en blanding, eller af flere doser inden for en periode på 24 timer, eller en eksponering ved indånding på 4 timer.

CLP skelner mellem oral toksicitet, dermal toksicitet og toksicitet ved indånding.

Toksisk (andre)

Eksponering for farlige stoffer kan medføre organspecifikke skader. CLP skelner mellem organspecifikke skader som følge af en enkelt eksponering eller som følge af gentagne eksponeringer.

Lovgivning
CAD

Se: Direktivet om kemiske agenser

Direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener

Direktiv 2004/37/EF (direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener) 
af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

Direktivet om kemiske agenser

Direktiv 98/24/EF (direktivet om kemiske agenser)
af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Klassificering, mærkning og emballering (CLP)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordningen)
af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006

CLP

Se: Klassificering, mærkning og emballering

CMD

Se direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener

GHS

Se: Det globale harmoniserede system 

Det globale harmoniserede system

Om det globale harmoniserede system

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering

Direktiv 2009/161/EU — vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering

OEL

Se: Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering 

REACH

Se:  Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

Forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH-forordningen)
af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur

Sikkerhedsdatablad

Forordning (EF) nr. 1907/2006 — REACH

SDS

Se: Sikkerhedsdatablad

Foranstaltninger og procedurer
Kontrolforanstaltninger — se: Foranstaltninger

Foranstaltninger, der tager sigte på at mindske genereringen af farlige stoffer og risikoen for eksponering.

Farepiktogrammer

Ved "farepiktogram" forstås en grafisk komposition, der omfatter et symbol samt andre grafiske elementer, som f.eks. en kant, et baggrundsmønster eller en farve, der er beregnet til at give bestemte oplysninger om den pågældende fare.

Faresætning

Ved "faresætning" forstås en sætning, der er tildelt til en fareklasse og -kategori, som angiver arten af farerne ved et farligt stof eller en farlig blanding, herunder, hvis relevant, graden af fare.

Måling af luftforurenende stoffer

Måling af koncentrationen af luftforurenende stoffer på arbejdspladsen. Målingerne kan tage sigte på at måle eksponeringen af arbejdstagerne, undersøge koncentrationen af luftforurenende stoffer på arbejdspladsen (f.eks. lækager), identificere kilder, hvorfra der udslipper luftforurenende stoffer, og vurdere effektiviteten af punktudsugninger som grundlag for beslutninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Der findes forskellige typer af måleudstyr afhængigt af, hvilket stof der skal måles. 

Måling af eksponering

Teknisk måling af arbejdstagernes eksponering for farlige stoffer ved brug af stof/stofgruppespecifikke målemetoder og -instrumenter. Den oftest anvendte metode er måling af luftbårne koncentrationer på arbejdspladser – løbende eller i enkelttilfælde – og af farlige stoffer eller deres metabolitter i biologiske stoffer (f.eks. blod eller urin) hos de(n) eksponerede arbejdstager(e).

Foranstaltninger — kontrolforanstaltninger

Foranstaltninger, der tager sigte på at øge sikkerheden og sundheden. Foranstaltningerne kan enten begrænse genereringen af farlige stoffer eller mindske risikoen for eksponering. 

Organisatoriske foranstaltninger

Foranstaltninger til at mindske eksponeringen for farlige stoffer ved hjælp af organisatoriske midler (f.eks. nedbringelse af antallet af arbejdstagere i udsatte miljøer)

Personlige værnemidler (PPE)

Ved "personlige værnemidler" forstås:

a) udstyr, der er konstrueret og fremstillet til at bæres eller holdes af en person til beskyttelse mod en eller flere risici for denne persons sundhed eller sikkerhed

b) udskiftelige dele af udstyr som omhandlet i litra a), der er nødvendige for udstyrets beskyttende funktion

c) forbindelsessystemer til udstyr som omhandlet i litra a), der ikke holdes eller bæres af en person, og som er konstrueret til at forbinde dette udstyr med en ekstern anordning eller med et sikkert forankringspunkt, som ikke er konstrueret til at skulle være permanent fastgjort, og som ikke kræver monteringsarbejde før brug.

Risikovurdering

Formålet med risikovurdering er at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Risikovurdering består i at identificere risici, vurdere deres sværhedsgrad og beslutte, hvorvidt der er behov for foranstaltninger til at mindske risikoen.
I henhold til arbejdsmiljølovgivningen skal alle arbejdsgivere regelmæssigt gennemføre risikovurdering.

Sikkerhedsdatablade (SDS)

Sikkerhedsdatablade indeholder information om egenskaberne ved et kemisk stof og de dermed forbundne farer, og giver desuden instrukser vedrørende håndtering, bortskaffelse og transport, førstehjælp, brandslukning og sikkerhedsforanstaltninger til at mindske eksponeringen. Informationen i sikkerhedsdatabladet er nødvendig for at forstå risiciene og vide, hvordan kemikaliet kan håndteres sikkert.

Substitution

Substitution af et farligt stof eller et kemisk produkt eller en proces, der genererer farlige stoffer, med mindre farlige.

Tekniske foranstaltninger

Foranstaltninger, der tager sigte på at mindske eksponeringen for farlige stoffer ved hjælp af teknisk udstyr.