Udveksling af god praksis


udveksling af god praksisUdvekslingen af god praksis mellem officielle kampagnepartnere er et ægte bottom-up-initiativ, der er inspireret af kampagnepartnernes ønske om at arbejde stadig tættere sammen om bedre arbejdsmiljø i deres organisation. Initiativet blev iværksat i 2012 og har siden gået sin sejrsgang.

Agenturet vil meget gerne støtte dette initiativ og ser det som en mulighed for at gøre sine kampagner for et sikkert og sundt arbejdsmiljø bæredygtige over tid og for at opnåreel forandring på arbejdspladserne. Derfor var agenturet i 2012 med til at oprette en særlig styringsgruppe, som nu mødes mindst to gange årligt.

Hvert andet år siden 2013 har EU-OSHA sammen med sine officielle kampagnepartnere afholdt et arrangement og en ceremoni vedrørende udveksling af god praksis om et sikkert og sundt arbejdsmiljø med henblik på at udveksle god arbejdsmiljøpraksis og drøfte centrale præstationsindikatorer, som kan bidrage til at fremme bedre praksis på sikkerheds- og sundhedsområdet. Visse særligt engagerede kampagnepartnere afholder desuden hvert år arrangementer i deres virksomheder til udveksling af god praksis og opfordrer de øvrige kampagnepartnere til at deltage og drøfte deres erfaringer.

Kampagnepartnernes indsats og engagement har været en inspiration for afholdelse, tilrettelæggelse og deltagelse i arrangementer overalt i Europa. Arrangementerne fører altid til tankevækkende debat og nye idéer.