Værktøjssæt til kampagner

Instagram

Målgruppe:

Alle typer af organisationer.

Hvad er det?

Instagram er en social medieplatform, der gør det muligt for brugere at uploade fotos og videoer og dele dem med udvalgte grupper af følgere eller et bredere publikum.

Fordele

  • Instagram er en af de mest populære – og fængslende – fællesskabsdannende sociale medieplatforme.
  • Det er et stærkt egnet til at promovere organisationers aktiviteter og kampagner.
  • Det gør det muligt for organisationer at komme i kontakt med deres målgrupper på en visuelt indbydende og inkluderende måde.

Hvad er det egnet til?

• Til at showcase organisationens personlighed online på en kreativ måde. • Til at styrke tilstedeværelsen på sociale medier. • Til at øge synligheden af nøglebudskaber, visuelt materiale, arrangementer og aktiviteter. • Til at udvide en organisations målgruppe og tiltrække et nyt publikum.

Oprettelse af en Instagram-profil

Opret et brugernavn, der let kan associeres med organisationen, f.eks. @virksomhedsnavn. Upload dit logo som profilbillede, så din organisations virksomhedsidentitet let genkendes af brugerne. Instagram er et fantastisk redskab, når det drejer sig om at foreslå andre organisationer inden for samme felt – så fodr algoritmen, og følg så mange organisationer som muligt med berøringsflade til arbejdsmiljøområdet. På Instagram er det muligt at uploade forskellige slags indhold: • Opslag, som kan være et enkelt foto, et slideshow på højst 10 fotos, en video eller en blanding af fotos og videoer. Opslag forbliver som udgangspunkt permanent på organisationernes profiler. • Stories, dvs. vertikale indlæg, som automatisk forsvinder efter 24 timer, men som kan arkiveres på organisationernes profiler som slideshows. • Reels, som er 15 til 90 sekunders vertikale videoer, der har til formål at underholde eller informere publikum.

Begrænsninger

• Det er nødvendigt at holde kontoen aktiv og differentiere indholdet for at fastholde følgere og fodre algoritmen. • Det opslåede indholds succes er ikke garanteret, da dette afhænger af algoritmer, engagementsniveau, antal følgere og hashtageffektivitet. • For at promovere indhold mere effektivt kan det være nødvendigt at betale for visse løsninger.

Sådan får du mest muligt ud af din Instagram-profil

• Hold din skrivestil underholdende, klar og koncis. • Interager med brugerne, og svar på deres spørgsmål. • Upload iøjnefaldende visuelt materiale for at fange brugernes opmærksomhed og udbrede nøglebudskaber. • Brug meningsfulde hashtags i dine opslag, som er i tråd med indholdet.