Værktøjssæt til kampagner

Hjemmeside

Egnet for:

Alle typer organisationer.

Hvordan kan det bruges?

Din organisation har sandsynligvis allerede sin egen webside. Du skal vurdere, hvad du ønsker at gøre for din kampagne. Ønsker du at hellige en del af din webside til den nye kampagne, eller ønsker du at udvikle en specifik kampagnewebside?

Fordele

  • En webside er nu et populært, uundværligt værktøj, når man vil kommunikere med offentligheden.
  • Med en webside kan du samle alle dine kampagnematerialer ét sted (enten pressemeddelelser eller brochurer og videoer).
  • Hvis den er godt designet, vil den inspirere brugere til at vende tilbage for at søge oplysninger. Websider gør det muligt for dig at interagere med brugere, f.eks. via kommentarer.

Ulemper

  • Hvis du vil inspirere brugere til at besøge din hjemmeside igen, skal du opdatere den regelmæssigt.
  • Husk på, at det indhold, du lægger på nettet, er offentligt, og det kan være svært at monitorere og kontrollere, hvordan en bruger anvender de oplysninger, du gør tilgængelige.

Skal du bruge din eksisterende hjemmeside eller opbygge en ny?

  • Hvis din hjemmeside allerede er kendt blandt dine interessenter og din målgruppe, vil det måske være mest rentabelt at bruge en særlig del af denne hjemmeside til din kampagne.
  • Hvis det ikke er tilfældet, er det værd at overveje at oprette en særlig hjemmeside for kampagnen. Det vil give dig større frihed til at lave noget særligt og til at være mere kreativ, end du ville være på din ordinære hjemmeside.

Hvad skal du have med?

  • Hvis du har en visuel identitet for kampagnen, så brug den på hjemmesiden.
  • Tag et kampagnelogo med samt din organisations logo og eventuelle samarbejdspartneres logoer.
  • Gør alle kampagnematerialerne tilgængelige i et format, der kan downloades fra hjemmesiden.
  • Opret en sektion målrettet medierne. Inkluder alle vigtige statistikker og fakta vedrørende din kampagne samt eventuelle casestudier og kontaktoplysninger til kampagnens ambassadører, hvis du har sådanne.
  • Opret en sektion med billeder og videooptagelser, der kan downloades.
  • Opret en sektion til "nyheder", der viser alle kampagneaktiviteter, og opdatér den jævnligt for at vise aktivitet.
  • Vis en kalender med alle kommende arrangementer. Medtag oplysninger om tilmelding og deltagelse, hvis det er et åbent arrangement, og ellers om, hvor man kan indhente oplysninger.
  • Opret en sektion med spørgsmål og svar om kampagnen.
  • Husk altid at medtage kontaktoplysninger til personer, der kan give besøgende yderligere oplysninger.