Værktøjssæt til kampagner

Mediepartnerskab

Egnet for:

Alle typer organisationer.

Hvad er det?

Et eksklusivt samarbejde mellem din virksomhed og udvalgte medier, som skaber reklame for begge parter.

Fordele

  • Oprettelse af et mediepartnerskab kan gøre både dig og din mediepartners indsats mere troværdig ved hjælp af en "tredjepartsblåstempling".
  • Mediepartnerskaber er også en god løsning for organisationer med et lavt kampagnebudget.
  • F.eks. er der større sandsynlighed for, at en publikation inden for rammerne af en mediepartnerskabskontrakt vil offentliggøre dine nyheder og artikler, og du drager fordel af dens læserskare.

Ulemper

  • Medierne får mange tilbud om partnerskab. Derfor er det vigtigt at have et godt forslag til din potentielle samarbejdspartner, så dit tilbud vil være umagen værd for dem. Læg mere vægt på, hvad partneren kan få ud af det, og hvilken merværdi partnerskabet medfører.

Hvem skal du henvende dig til?

Tænk først grundigt over, hvilke mediekanaler, der kan bidrage til at formidle dit budskab mest effektivt, og planlæg din henvendelse med stor omhu. Hvis din kampagne for eksempel har et meget visuelt element, skal du kigge efter en tv-partner.

Hvad skal du tilbyde?

  • Tænk over, hvad du kan tilbyde samarbejdspartneren – og hvad du gerne vil have til gengæld.
  • Nedenfor finder du et par eksempler på, hvad du kan tilbyde:
    • Eksklusivitet hvad angår indholdsmaterialer (undersøgelser, research, billeder, videoer)
    • Eksklusivt interview med en leder fra din organisation.
    • Eksponering af partnerens reklamematerialer under konferencer/messer.
  • Du kan også inkludere partnerens logo i dit reklamemateriale og på dine hjemmesider.

Hvad kan du anmode om til gengæld?

  • En række artikler eller et interview
  • Et radio-/tv-program, der handler om din kampagne
  • Placering af dine materialer på din mediepartners hjemmeside

Indgåelse af aftalen

Når planen er aftalt, skal du sørge for, at du:

  • Opretter en skriftlig aftale, der angiver, hvad I hver især forventer af partnerskabet.
  • Tildeler ansvarsområder for at sikre, at partnerskabet fungerer gnidningsløst.