Erklæring om beskyttelse af personoplysninger


Agenturets afdeling med ansvar for behandling af personoplysninger

Andrew Smith, chef for enheden for kommunikation og oplysning

Formålet med behandlingen

Med henblik på at generere anonyme statistikker om brugen af dette websted oprettes der logfiler, hver gang en bruger besøger webstedet. Disse filer indeholder følgende aggregerede data: samlet antal besøg, de lande, brugerne kommer fra, varigheden af besøgene og den sti, brugerne har benyttet under besøgene.

Former for data, der behandles

Logfilerne indeholder følgende oplysninger:

  • Fornavn og efternavn
  • E-mail-adresse
  • Brugerens IP-adresse
  • Den dato og det klokkeslæt, hvor brugerens anmodning om at få adgang til webstedet blev modtaget på webserveren
  • Den angivne internetadresse
  • Den HTTP-returkode, der blev vist for den, der fremsatte anmodningen (brugeren)
  • Behandlingstid for den, der fremsatte anmodningen
  • Brugeragentstreng for den, der fremsatte anmodningen.

Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur, og senere ændringer

Lovligheden af behandlingen

Behandlingen bygger på artikel 5, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter forordning (EF) nr. 45/2001).

Datamodtagere

Adgang til personoplysninger gives på grundlag af den rolle og de ansvarsområder, de involverede personer har ("need to know"-princippet):

  • Behørigt udpegede EU-OSHA-medarbejdere
  • En ekstern leverandør, som hoster EU-OSHA's server
  • Den Juridiske Tjeneste, EU-Personaleretten, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Ombudsmand, Revisionsretten og i givet fald Den Interne Revisionstjeneste.

Alle de nævnte modtagere er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. EU-OSHA videregiver ikke personoplysninger til tredjemand. EU-OSHA offentliggør ikke personoplysninger til brug for kommerciel direkte markedsføring.

Cookies

Dette websted anvender midlertidige sessioncookies, når du besøger webstedet. Disse cookies er nødvendige, for at du kan gennemføre sessionen. De slettes, når du lukker din browsersession. Brugerens IP-adresse lagres ikke i en cookie. Cookies har et unikt id, der identificerer sessioner, og som er fuldstændig anonymt i forbindelse med sessionen.

Dette websted bruger Matomo, et program, der genererer webstatistik, og som udelukkende hostes på EU-OSHA's servere, der er placeret inden for Den Europæiske Union. Matomo lagrer cookies på din computer, men der indsamles ingen personoplysninger. Ved hjælp af et anonymt id kan Matomo identificere din session, men dette id er meningsløst for alle andre, og det kan ikke bruges til at identificere en bestemt bruger.

Hvis du ikke ønsker, at EU-OSHA sporer dine aktiviteter via Matomo, kan du fravælge Matomo ved at klikke i feltet nedenfor.

Cookies indeholder ingen personoplysninger om dig og kan ikke bruges til at identificere en bestemt bruger.

Den registreredes rettigheder

Registrerede har ret til at få indsigt i, berigtige og blokere deres oplysninger (hvis oplysningerne er urigtige), anmode om annullering og gøre indsigelse mod behandlingen af deres oplysninger i overensstemmelse med artikel 13, 14, 15, 16 og 18 i forordning (EF) nr. 45/2001.

Har du spørgsmål eller klager vedrørende indsamlingen, behandlingen eller brugen af dine personoplysninger, bedes du kontakte os på: information@osha.europa.eu. Anfør ordene "data protection" i emnefeltet.

Oplysninger om opbevaringsperioden for data

Oplysningerne i logfilerne opbevares i to år på EU-OSHA's server, som hostes af en ekstern leverandør, der befinder sig inden for Den Europæiske Union.

Data, der bruges til oprettelse af anonyme statistiske rapporter, opbevares i længere tid.

Sikkerhedsforanstaltninger

Vi træffer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod uautoriseret adgang eller uautoriseret ændring, videregivelse eller tilintetgørelse af data. Dette omfatter intern gennemgang af vores procedurer for dataindsamling, -lagring og -behandling og sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. effektiv kryptering af kommunikation og fysisk adgangsbegrænsning, som forhindrer uautoriseret adgang til de systemer, hvorpå vi lagrer personoplysninger.

Anmodning om oplysninger

Hvis de registrerede ønsker yderligere oplysninger om behandlingen af deres personoplysninger, kan de henvende sig til EU-OSHA's databeskyttelsesansvarlige på: dpo@osha.europa.eu.

Klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Registrerede kan klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse: http://www.edps.europa.eu, hvis de mener, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.