2018-19: Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien


Kampagneresumé

2018-19: Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien

Kampagnen i 2018-19 var rettet mod at øge kendskabet til skadelige stoffer på arbejdspladsen, de tilhørende risici, og hvordan man undgår skader på arbejdstagerne.

Kampagnen har fremmet forebyggelseshierarkiet med særligt fokus på specielt sårbare grupper af arbejdstagere. Som en del af EU-OSHA's fortsatte engagement i køreplanen for kræftfremkaldende stoffer havde kampagnen også særligt fokus på begrænsning af eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen. Den har desuden styrket kendskabet til den pågældende EU-lovgivning og har givet virksomhederne praktisk vejledning i at sikre, at reglerne overholdes.

Tusindvis af organisationer i og uden for Europa har deltaget i begivenheder og aktiviteter, som for manges vedkommende blev afholdt af kampagnepartnerne. De nationale focal points og de 90 officielle kampagnepartnere afholdt hundredvis af arrangementer og aktiviteter, alle sammen aktivt promoveret af kampagnens 35 mediepartnere. Højdepunkter var den europæiske arbejdsmiljøuge og uddelingen af priser for god arbejdsmiljøpraksis, som tilskyndede til videndeling og sluttede op bag innovative eksempler på håndtering af skadelige stoffer.

Video om kampagnen i 2018-19 — Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien

 

Sådan håndterer man skadelige stoffer — infografikker

Infografikker