You are here

3C-1920x589px.jpg

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge

Den Europæiske Arbejdsmiljøuge, der holdes hvert år i oktober (kalenderuge 43), er højdepunktet i hver arbejdsmiljøkampagne. Med hundredvis af oplysningsarrangementer i og uden for EU – hvor der lægges særlig vægt på mediedækning – er det en ideel mulighed for at blive involveret i kampagnen.

Særlige filmforevisninger, sociale mediebegivenheder, konferencer, udstillinger, konkurrencer og uddannelsesforløb er blot nogle af de aktiviteter, der afholdes for at fejre Arbejdsmiljøugen. Hvis du har en idé til en oplysningsaktivitet eller ønsker at iværksætte et arbejdsmiljøprojekt på længere sigt i tilknytning til kampagnen "Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre", kunne Arbejdsmiljøugen være det perfekte tidspunkt til at sikre, at du får den opmærksomhed, du fortjener.

For EU-OSHA og dets partnere, der organiserer Den Europæiske Arbejdsmiljøuge 2016 og 2017, ligger kampagneemnet dem stærkt på sinde, og aktiviteterne vil fokusere på at øge bevidstheden om betydningen af et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan fra dit nationale knudepunkt få mere at vide om, hvad der sker i nærheden af dig i løbet af Arbejdsmiljøugen – og dit nationale knudepunkt kan måske også hjælpe dig med at tilrettelægge et arrangement.

Anbefalet til dig