Mangfoldighed i arbejdsstyrken refererer til den heterogene sammensætning af arbejdsstyrken med hensyn til en række sociodemografiske og fysiske karakteristika ved arbejdstagerne, herunder alder, køn, national baggrund, seksuel orientering og handicap.
I EU er der indført lovgivning til at tage højde for denne mangfoldighed, styrke ligestillingen og forbedre arbejdsmiljøet for alle. Alle arbejdstagere skal beskyttes ens mod de risici, der forårsager arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, uanset deres særlige karakteristika eller omstændigheder, og arbejdsgiverne skal identificere risikofaktorer for alle arbejdstagere.
Visse grupper af arbejdstagere er dog stadig mere udsat for visse risici end de øvrige arbejdstagere. Grupper, der er særligt udsatte for enten fysiske eller psykosociale risici i forbindelse med muskel- og skeletbesvær, er bl.a. kvinder, migrantarbejdere, LGBTI-personer (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede), ældre arbejdstagere og personer med et lavere uddannelsesniveau eller handicap.
Mangfoldigheden i arbejdsstyrken og arbejdstagernes specifikke behov skal tages i betragtning ved vurderingen af risici for muskel- og skeletbesvær og ved udformningen af forebyggende foranstaltninger. Se vores kampagnematerialer og få mere at vide.